Jeg hedder Line Jansen og er uddannet som natur, heste- og rideterapeut i 2024 fra Skolen for Rideterapi. Jeg har livslang erfaring med heste og ridning og har arbejdet med udvikling og coaching af mennesker i mange år.
Professionelt arbejder jeg med ledelsesudvikling og trivsel i organisationer. Jeg er certificeret coach og har stor erfaring med at skabe trygge rammer for læring og udvikling.
Vil du høre mere om natur- og hesteterapi er du velkommen til at booke en gratis samtale af ca. 15 minutters varighed.
Book samtaleMin rejse med heste begyndte i en tidlig alder og har formet min forståelse af, hvordan vi kan opnå dybere kontakt med os selv gennem samspillet med naturen og dyrene. Efter mange år i erhvervslivet med fokus på menneskers udvikling, var det naturligt for mig at kombinere min passion for heste med min passion for at hjælpe andre.
I mit arbejde med natur- og hesteterapi fokuserer jeg på at skabe et trygt rum, hvor klienten kan udforske sin indre verden gennem kontakten med hesten. Hesten reagerer ærligt og umiddelbart på vores energi og følelser, hvilket giver en unik mulighed for at opnå selvindsigt og personlig vækst.